Kirsten Dyrums Filosofi:
Et smykke fra Kirsten Dyrum skal være moderne, smukt og af god kvalitet. Alle vores smykker er baseret på 925 sterling sølv eller 18kt. forgyldt sterling sølv. Derudover er der ferskvandsperler, perlemorsperler, facetslebne halvædelsten og glitrende krystaller.
Vi søger for at følge moden hele tiden, og derfor designer vi hele tiden nye smykker. Der er to store kollektioner om året, som hele tiden bliver suppleret op med matchende designs.
Kirsten Dyrum er på de store smykkemesser både i Danmark og i udlandet. I år er vi indtil videre med på fire messer, Udpakning i januar, Inhorgenta i februar, Forårsmessen i marts og Guldsmedemessen i august.
Kollektionen består af forskellige smykkeserier, f.eks. Blomster, Urban Nature, Hjerter, Stjerner m.fl. Inden for hver serie har vi samlet smykker, der passer til hinanden og til moden. Nogle er meget klassiske, andre er mere moderne, og med over 1000 varenumre er der næsten med garanti smykker for enhver smag!
Designet er gerne let og feminint, men vi har også mere opsigtsvækkende smykker i kollektionen. Prisen skal også være rigtig, og vi søger hele tiden for at holde den nede. Vi har ikke vejledende udsalgspriser til forretningerne eller bestemte mål for indkøb af kollektionen, da de enkelte butikker kender deres kundekreds bedst.
Varerne er som oftest på lager, sådan at smykkerne kan være i butikken kort efter bestilling. Skulle der være midlertidigt udsolgt af enkelte varer, vil forretningen altid blive informeret om det.
På hjemmesiden viser vi et lille udvalg af kollektionen, og hvis man som forretning opretter sig som bruger, vil man få adgang til det interne net, hvor hele kollektionen ligger som pdf-filer. Vi kommer selvfølgelig også gerne ud i butikken og viser smykkerne frem, for de er jo flottest i hånden.
Kollektionen består af: ørekroge; perle og stene i tidens farver. Ørestikkere og ørehængere i forskellige designs, alt fra blomster til dødningehoveder. Halskæder med matchende vedhæng. Armbånd med sten eller som matchende smykke til serierne. Fingerringe matchende til serierne af Blomster, Fleur, Satin Flower og Raw Beauty.
I virksomheden produceres der en række forskellige unikasmykker på vores eget værksted i Hørsholm. Særligt ørekroge, hvor farver og materialer varierer efter trend og mode, bliver fremstillet her. Her designes konstant nye ørekroge efter inspiration fra kunder eller ved særlige henvendelser.
Der er kort sagt smykker for enhver smag og til en god pris i vores sortiment. Der er smykker til fest og farver, og vi har også de mere enkle til hverdagsbrug. Med et Kirsten Dyrum smykke for man lov til at forny sine smykker ofte, og man får samtidig både god kvalitet og god service.
Dansk
English
German 



